Nyheder

De danske mestre på besøg

tirsdag 28. oktober 2014

Lørdag var de regerende danske mestre, Frederikshavn Blackhawks, på besøg i Holing. En kamp som nok alle regnede med at vi ville tabe, men vi var også alle klar på ikke at opgive uden kamp. Otte markspillere og en målmand var hvad vi kunne samle, men en kæmpe indsats blev det til fra hele holdet.

Første periode startede som forventet med et pres, men dog ikke så slemt som forventet, da vores backe fik lov at stå lidt i fred med bolden. De er dog dygtige til at spille bolden rundt og efter fem min får en af deres rigtig skudstærke backe åbnet ballet. Fem minutter senere scorer de først til 0-2 og derefter rigtig hurtigt til 0-3 indtil vi får lidt kontrol over vores eget spil igen. Vi skal dog hen til de sidste fem minutter af perioden før Lise kommer forbi deres målmand efter en aflevering fra Vogel. Kort efter sender Vogel så en aflevering afsted til Line, som også får sat bolden i nettet. Periodens slutresultat kommer dog omkring et minut efter, da Blackhawks scorer til 2-4.

I anden periode kommer vi rigtig godt fra start, da vi allerede efter et lille minut får reduceret til 3-4 da Line stikker imellem forsvaret. Men glæden varer ikke længe, da Blackhawks rimelig hurtigt får udbygget føringen til både 3-5 og 3-6 indenfor fem minutter. Vi holder dog fortsat en god stemning og kort efter er det Lise der stikker afsted og får gjort det til 4-6, vi er stadig med i kampen. Men så lader det til at gæsterne vil lægge låg på kampen og i de sidste 10 minutter af perioden scorer de 4 mål og perioden slutter med stillingen 4-10.

Sidste periode sætter vi os som mål at vinde, men allerede efter 18 sekunder bringer Blackhawks sig på 4-11. Målet er dog stadig ikke uden for rækkevidde, heller ikke da deres sniper-back bringer dem på 4-12 efter 9 min af perioden. Lise bringer os på 5-12 kort efter og der er god stemning i boksen, men resten af perioden bruger Blackhawks til at vise at de er de bedste og scorer tre mål inden slutfløjtet lyder.

Vi taber kampen, men scorer fem mål mod de danske mestre – flere mål end de har lukket ind i tidligere kampe. 15 mål imod er ikke godt for statistikken, men alligevel et acceptabelt nederlag mod et dygtigt hold, hvor vi både mangler rutine og går tør for energi.

Line blev kampens spiller og sikke hun fik presset dem i angrebet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *